Kingo, Thomas Uddrag fra Æresvers til J. S. Sehestedt, Dydernis Prøvesteen 1671

YNk værdig Himmel-Barn, Dyd, sig mig dog hvorfore
Du tit saa palted gaar paa sulten Been og Laare?
Hvi er din Lykke dog saa gandske tynd og slet?
Som du et udskud var fra Himmel-Arf og Ret!
Dig kunde Himlen vel klæd op i finest Silcke,
Og sat dig høyt i Veyr blant præctig Ceder-stilcke,
Du kunde bleved fød med lutter Himmel-Brød,
Og aldrig her paa Jord vist aff en Tjmes Nød.
Hand kunde til dit Skød og ladet Guldet regne,
Omperled dine Haar, og opfyld alle vegne
Med ald Lycksalighed hver Trin du vilde gaa,
Og sat dig ofverald en herlig Krone paa.
Dog vilde Himlen ey dig slig en Lykke give,
At du paa Jordens Klod saa stadig skulde blive,
At dig den fulde Soel forgylde skulde slet
Og aldrig faa en gang med Maanen nogen plet.
Nu maat du Dyd din Vey igiennem Klipper hugge,
Nu maat du arme dig igiennem Havet vugge,
Nu maat du rispe dig igiennem Grund og Jord,
Nu maat du fichte dig igiennem Folke-Mord.
Nu maat du drikke Vand, og nær din Finger tygge,
Nu maat du Lykkens Huus paa Barrild ene bygge,
Nu maat du vaage tit og tage Hierne brud,
Ja! væbne dig med Kunst mod Lykkens farlig skud!