Kingo, Thomas Uddrag fra Æresvers til J. S. Sehestedt, Dydernis Prøvesteen 1671

Dog er det din Natur at du den samme bliver,
Hvad End for Modgangs Storm dit Ansicht overdriver,
Dit Lius ey slukkes kand din Emmer kand ey døe
Om end de dulmed blev i striden Elfv og Søe!
Lad være Dyden seer tit med et Anger-Øye
At U-dyd pynted gaar i Blomster stukken Trøye
At Hesten Traver høyt med Lyde-bremmed Svend
Og Modgang trykker ey hans Last ombunden Lend.
Lad være! Pungen har ald Hæld oc Ære borte
Og nyder hvad hand vil naar det for Dyd maa skorte
Lad være! Dyd gaar om naar store Mundet Mads
Vel sidder høyt til Bords oc bruger Smigr og Svadtz.
Dog skal den ædle Dyd sit Hoved høyt opbære,
Den skal omsider dog opnaa sin Lyst og Ære!
Da skal og Lasters Pral faa evig Skam og Meen
Naar de med Dyden skal til rette Prøffve-steen!
Saa længe Dyd er til i noget ærligt Hierte
Skal Æren ey forgaa (til Avinds Mandens smerte)
Den Sehstedt har fortiend som førde Dyden i
Vor Danske-Skalder dragt og stoed ey lyder bj.
Gud giøre det hans Dyd et lyksom triin maa giøre
Til Ærens herlig Huus og Lykkens høye Døre!
Jeg tviler og ey paa hand jo sin ynske naar
Saa som paa Dydens-Steen hand sielff sin Prøfve
staar.
Skrevet
aff hans Dyders Elskere
Th. Kingo.