Kingo, Thomas Uddrag fra Æresvers til Dorthe Engelbretsdatters Siælens Taare-Offer 1685

Før hun sit Offer paa GUds Alter legge vil,
Hvor HErrens gode Aand sin Lue blusser til.
Hun der med varmer op saa mange frøsne Siæle,
Der sig i Hierte-Sorg tviflraadig vilde qvæle,
Saa de for dybe Suk faar Munden fuld af Røst,
Men Hiertet fuldt aff GUd og Siælen fuld aff Trøst.
Slaar hun sin Leeg i tu og lader aff at qvæde,
Ey kand den Bibliske stor Synderinde græde
Saa fuld en Jammer-Bek, hun hende jo kand naa,
Ja fleere med sig selv til Bode-Vandet faa.
Vel har Maria sig (jeg kand det ey udsige)
Med Taare strømmed fuld! Med Suk der kunde stige
Til HErrens Naade-Stool, optuded GUD og Mand,
At see til hendis Saar og Øynis salte Vand!
Hos JEsu reene Food brast hendis Græde-Kilde,
Hvor ingen Draabe blev forgievis og tilspilde!
Hun hendis Hoved-Haar til Tørre-Klæde bød,
Bad, elsked, trode, skreg, mens Bode-Strømmen flød!
Men DOROTHEA, som gientager hendis Taare,
Og lukker op paa ny den Poenitentzis Aare,
Som sprang her op for meer end sexten hundred Aar,
Hvor ved saa mangen Siæl Trøst Liv og Lise faar,
Hun skal blant Skialdrer faa sit Navn og Ære-sæde,
Og til et evigt Navn ved Skialdre-Pen optræde:
Vi hende give vil den Sted hun har fortient,
Som sig saa vel har giort Navnkundig og bekient.
Gaar, tager hendis Rok I Karle Drøsse-Pinde,
Som ey studere vil, begynder I at spinde,
Gaar, setter Eder ned at hegle Hamp og Hør!
Mens hun sig priselig med Pen og Hierne giør.