Kierkegaard, Søren Uddrag fra Dagbøger i udvalg 1834-1846

III A 179 Schellings 2den Time: d. 22. november 1841; S. K. havde den 15. november også overværet Schellings tiltrædelsesforelæsning som professor i Berlin (jf. Schellings erste Vorlesung in Berlin (1841)* og note til III A 34), der var indledningen til hans forelæsningsrække over Åbenbaringens Filosofi for vintersemestret 1841/42; blandt de øvrige tilhørere til forelæsningsrækken kan nævnes Michail Bakumn, Jacob Burckhardt, Friedrich Engels, Arnold Ruge og Henrich Steffens. - som i Elisabeth: jf. Luk. l ,41. - mit Haab til Schelling: S. K.'s breve fra Berlin demonstrerer, at dette håb efterhånden blev afløst af en større og større skuffelse, og i et brev til broderen P. C. Kierkegaard fra februar 1842 hedder det omsider: »I Berlin har jeg altsaa ikke mere at gjøre. Min Tid tillader mig ikke draabevis at indtage, hvad jeg knap vilde lukke Munden op for at sluge paa eengang. Jeg er for gammel til at høre Forelæsninger, ligesom Schelling er for gammel til at holde dem. Hans hele Lære om Potenser røber den høieste Impotens.« (Breve og Aktstykker vedr. Søren Kierkegaard, I-II (1953-54), ved Niels Thulstrup; Bd. I, s. 110); S. K. var tilbage i København den 6. marts 1842.