Kierkegaard, Søren Frygt og bæven

Tre opbyggelige Taler

119

det Ufuldkomne ... Prophetien ... den mørke Tale ... Gavens Overflod ... Engles Tale: if. 1. Kor. 13. - Enkens Gave: Mark. 12,42.

120

Hævnen ... hører ham til: Rom. 12,19. - gjennem mange Led: jf. 2. Mos. 20,5. - vebigner ... Fjende ... Næste: Matt. 5,43-44. - mange Gange ... Maader.Hebr. 1,1.

121

kjøbe det beleilige Øieblik: Ef 5,16, Kol. 4,5. - Løbet ... haste...: jf. Fil. 3,13-14, 1. Kor. 9,24. - Verdens Børnelærdom: Kol. 2,20. - større end et Menneskes Hjerte: 1. Joh. 3,20. - iden tidlige Morgen ... ved den ellevte Time: jf Matt. 20,1-16 - halvtredsindstyve ... femhundrede: jf Luk. 7,41. - hans Øie ikke...; Tob, 4,8.

122

glemme at dømme...:jf Matt. 7,1. - Himlens Vrede .. .fortærede: sml. Luk. 368 9,54 - saae... iLøndom: jf Matt. 6,6. - samle forfærdeligere Vrede...: Rom. 2,5.

123

For den Rene.... Tit. 1,15. - indvortes fra udgaaer Alt...- Mark. 7,15-23. - et ondt Øie seer endog ..: Matt 20,15. - de Rene see altid Gud: Matt. 5,8. - Øiet er Legemets Lys .. : Matt. 6,22-23. - 19,24:19,26-27 (også i den ældre oversættelse).

124

den, der vinker...: Ordsp. 10,10. - den, der siger Rakka ...: Matt. 5,22. - Hvert Hjert' er Garn ...; af Kingos salme »Ak Herre, se min Hjertevé«, 8. vers. - 20,14:20,13 i den ældre oversættelse, men 20,14 i den nugældende. - da ligger Synden ...: 1. Mos. 4,7. - Kiv, Nid ... Glæde, Fred...: Gal. 5,20,22-23.

125

Alt... saare godt: jf 1. Mos. 1,31. - Guds Medarbeider: 1. Kor. 3,9.

126

den, der haver...: Matt. 13,12. - Jacob: 5,20. - det knækkede Rør... den rygende Tande: Es. 42,3. - den forlorne Søns...: Luk. 15,20 ff

127

troe Alt, haabe Alt...; 1. Kor. 13,7. - Skjeldsord med Skjeldsord: 1. Pet. 3,9. - velsigner ... forbander: Rom. 12,14. - Miil ... Kind ... Kjortel: Matt. 5,39-41.- 7 Gange...70...:Matt. 18,21-22.

128

Salig... skjulte: SI. 32,1. - Daarskab ... Klogt: f. 1. Kor. 1,18-25. - En gammel Hedning...: Bias; Diogenes fra Laerte, Om de berømte Philosophers Liv og Lære, I, 5, 86.

129

Et hedensk Skib ...: Ap. G. 27. - Trængselens Dage...: Matt. 24,21-22. - hans Tanke er levende.. .:jf Hebr. 4,12. - en Retfærdigs Bøn ...: Jak. 5,16. - Da Abraham talte...: 1. Mos. 18,23 ff

130

dømme Engle: 1. Kor. 6,3. - Da de Skriftkloge...: Joh. 8,3 fE

132

Frygt og Bæven: Fil. 2,12. - den, der selv løber: jf Fil. 3,14, 1. Kor. 9,24. - være Altfor Alk: 1. Kor. 9,22. - Haabets: se note til Frygt og Bæven s. 16. - Natten er forbi.. .:jf. Rom. 13,12. - da man ikke mere kan arbeide:jf.Joh. 9,4. - Enden er nær...: 1. Pet. 4,7.

134

det bør ethvert Menneske at døe...: Hebr. 9,27.

135

tog Ære af Menneskene: Joh. 5,44. - ikke... som Andre: jf Luk. 18,11. - give ... Mennesket hvad Menneskets er.. .:jf Matt. 22,21. - svare Een til Tusinde: Job 9,3.

136

en gammel Hedning: Horats' Oder III, l, 40.

137

en gammel Psalme-Sanger: Brorson i »Flye min Aand og bryd med Styrke«: Kæmp dig gjennem Satans Pile Ind i Paradisets Hvile. - Da Jesus en Dag.... Luk. 7,36 fE Den folgende fremstilling af historien om synderinden er bygget op som en konkret eksemplificering af det foregående afsnit om kærlighedens overvindelse af synd Forbindelsen er markeret ved en række sproglige paralleller: forfærde og standse hende (da reiser Fjenden sig forfærdelig), Angestens Øieblik (indjage Angst), Anklagen i hendes eget Bryst (opfanget alle Pile i sit Bryst), end forfærdeligere (desto forfærdeligere), Men hun gik frem (men jo nærmere den trænger frem), Fjenden (Fjenden), Hvile ved Christi Fødder (Paradisets Hvile). Endvidere er der en parallel mellem synderindens mange tårer og den kærlighed, der »vaagner ... grædende«, og både synderinden og kærligheden går 369 frem på trods af fare og modstand Synderindens optræden kan samlet karakteriseres ved det foregående afsnits »ydmyg Frimodighed«. Begge afsnit kulminerer med overvindelsen af smerten i en tilstand af blind glemsel. Generelt gælder det, at hvor evangeliet lægger vægten på Jesu tilgivelse af synderinden, fremhæver S.K. karakteristisk hendes ensomme og modige overvindelse af de andres modstand og af hendes egen indre modstand. Mens det foregående afsnit gav en generel beskrivelse af kærlighedens sejr over synden, så handler den konkrete fortælling ikke, som man skulle tro, om synderindens overvindelse af den synd, som har »navngivet« hende, men om overvindelsen af den anden synd, som allerede er blevet omtalt i slutningen af den første tale, i forbindelse med en kollega til synderinden: Syndens Straf føder ny Synd (131).

139

Verdens Herlighed: Matt. 4,8.

141

langt bedre end det...: jf Ef 3,20. - det udvortes Menneske...: jf 2. Kor. 4,16.

142

Naar et Menneske, der lider skyldig...: 1. Pet. 2,20.

143

Om end bedrøvet...: 2. Kor. 6,10. - Den, hvem Brudgommen forlod: sml. Matt. 9,15. - Den, der ikke løb paa det Uvisse: sml. 1. Kor. 9,26.

145

det ene Fornødne: Luk. 10,42. - Naar han seer i Aftenstunden ...: Matt. 16,2-3.

146

idag eller imorgen vil jeg gaae .... Jak. 4.13. - Han bygger hurtigt.,.: Luk. 12,16-21. - forsvinder som en Damp:Jak. 4,14.

147

Viden ... Handlen:jf. note til »Reflexion ...«s. 42.

148

den ganske Verden: Matt. 16,26. - Gud er trofast: 1. Kor. 10,13. - lader sig ikke uden Vidnesbyrd: Ap. G. 14,17.

149

skulde en Riigfrelses: Matt. 19,23. - Job... ofrede Brændoffer.. .;Job 1,5.

150

Bjergets Spidse ...: Matt. 4,8.

151

gjør Regnskab for Din Forvaltning: Luk. 16,2.

152

fldstøtten ... Skystøtten: 2. Mos. 13,21-22. S.K s brug af dette billede er overtaget fra Hamann, Schriften, Berlin 1821-43, I, s. 52: Wenn wir Gott bei Sonnenschein in der Wolkensaule ubersehen, so erscheint uns seine Gegenwart des Nachts in der Feuersåule sichtbarer und nachdrucklicher (Hvis vi ikke ser Gud i skystotten i solskin, så fremtræder hans tilstedeværelse i ildstotten om natten mere synlig og tydelig for os).

154

at den jo beholdt Bekymringen: dvs. at den ikke beholdt... - Haab, om hvilket Skriften siger,..: Rom. 5,4. »Forfarenhed« oversættes nu »prøvet fasthed«.

155

lærte det Gode af hvad han leed: if. Hebr. 5,8. - Begravelse i Canaan: 1. Mos. 23,17-20.

156

den, der søger Gud...: Matt. 7,8. - hvad der opkom i et Menneskes Hjerte: 1. Kor. 2,9. - overgaaer al Forstand: Fil. 4,7.

157

et gammelt Opbyggelsessknft: Die deutsche Theologie, eine sehr alte für jeden Christen ausserst wichtige Schrift, Lemgo 1822, kap. 10. Jf Pap IV A 165: » ... saa forglemme vi Gud og rose (rühmen) os af, at vi ere fortabte«. I opbyggelsessknftet står der: und wåhncn, wir seien verloren (og mener, at vi er fortabte). - een Dag som tusinde Aar: 2. Pet. 3,8.- 370denGud prøver ...: jf. Hebr. 12,6. - Herom minder Paulus...: I Ef. 3,14-19 beder Paulus Gud om, at Han vil styrke modtagerne af brevet i det indre menneske. - al god og fuldkommen Gave:]ak. 1,17.

158

m. T: min tilhører, - glæde sig med den Glade .. græde med den Grædende: Rom. 12,15.

159

ikke det Nærværende ...: Rom. 8,38.