Kierkegaard, Søren Uddrag fra Begrebet Angest

↩ Enkelte Mænd af den schellingske* Skole have især været opmærksomme paa den Alteration**, der ved Synden er foregaaet med ** Hos Schelling selv er der ofte nok Tale om Angest, Vrede, Qval, Liden o.s.v. Dog bor man altid forholde sig lidt mistænksomt mod Sligt, for ikke at forvexle Syndens Efterfølge i Skabningen med, hvad det ogsaa betegner hos Schellmg, Tilstande og Stemninger i Gud Ved disse Udtryk betegner han nemlig Guddommens, om jeg saa tør sige, Skaber-Veer. Med Forestillings-Udtryk betegner han, hvad han tildeels ogsaa selv har kaldt det Negative, og hvad der hos Hegel blev i Ordet det Negative nærmere bestemmet som det Dialektiske. ([x][x] [x][x][x][x][x][x].) Tvetydigheden viser sig ogsaa hos Schellmg, thi han taler om en Melancholie, der er udbredt over Naturen, og tillige om et Tungsind i Guddommen Dog er det fornemhg Hovedtanken i Schellmg, at Angest o.s v fomemhg betegner Guddommens Lidelser for at komme til at skabe. I Berlin udtalte han endnu bestemtere det Samme, ved at sammenligne Gud med Goethe og Joh. v. Müller, der kun befandt sig vel ved at producere, og idet han tillige mindede om, at en saadan Salighed, der ikke kan meddele sig, er Usalighed Dette nævner jeg her, fordi denne Yttring af ham allerede har været trykt i en lille Piece af Marheineke Marheineke vil ironisere det Det skulde man ikke gjøre, thi en kraftig og fuldblodig Antropomorphisme er adskilligt værd Feilen er imidlertid en anden, og man kan her see et Exempel, hvor besynderligt Alt bliver, naar Metaphysik og Dogmatik forvanskes derved, at Dogmatiken behandles metaphysisk og Metaphysiken dogmatisk. *** Det Ord Alteration udtrykker ret godt Tvetydigheden Man siger nemlig alterere i den Betydning at forandre, forvanske, bringe ud af sin oprindelige Tilstand (Tingen bliver et Andet), men man siger ogsaa, at blive altereret i den Forstand, at blive forskrækket, netop fordi dette i Grunden er den første uudblivelige Følge Saavidt jeg veed bruger Latineren slet ikke dette Ord, men siger mærkeligt nok adulterare Franskmanden siger alterer les monnaies, og être altéré. Hos os bruges Ordet i daglig Tale almindeligt kun i Betydning af at blive forskrækket, og saaledes hører man vel den menige Mand sige. jeg blev ganske altereret. I det mindste har jeg hørt en Sælgekone sige det. 57 Skabningen. Her har der da ogsaa været Tale om den Angest, der skal være i den livløse Natur. Dog svækkes Virkningen, idet man snart maa troe, at have et Natur-Philosophem for sig, der behandles aandrigt ved Hjælp af Dogmatiken, snart en dogmatisk Bestemmelse, der fryder sig ved en Afglands af Naturbetragtningens magiske Vidunderlighed