Indhold
-
Begrebet Angest
- Distinctionens Tid er forbi, S...
- Afdøde Professor Poul Martin M...
- Forord
- Indledning I hvilken Forstand Overveielsens Gjenstand er en Opgave for Psychologiens Interesse, og i hvilken Forstand den efter at have været Psychologiens Opgave og Interesse peger hen netop paa Dogmatiken.
- Caput I. Angest, som Arvesyndens Forudsætning og som forklarende Arvesynden retrogradt i Retning af dens Oprindelse.
- Caput II. Angest som Arvesynden progressivt.
- Caput III. Angest som den Synds Følge, hvilken er Syndsbevidsthedens Udeblivelse.
- Caput IV. Syndens Angest eller Angest som Syndens Følge i den Enkelte.
- Caput V Angest som frelsende ved Troen.
Alle forekomster
↩ Netop fordi Sandseligheden her er bestemmet som et Mere, bliver Aandens Angest, idet den skal overtage den, en større. Som Maximum ligger her det Forfærdelige, at Angest for Synden frembringer Synden. Lader man den onde Begjerlighed, Concupiscentsen o.s.v. være Individet medfødt, saa faaer man ikke Tvetydigheden, i hvilken Individet baade bliver skyldigt og uskyldigt I Angestens Afmagt segner Individet, men netop derfor er han baade skyldig og uskyldig.