Indhold
-
Begrebet Angest
- Distinctionens Tid er forbi, S...
- Afdøde Professor Poul Martin M...
- Forord
- Indledning I hvilken Forstand Overveielsens Gjenstand er en Opgave for Psychologiens Interesse, og i hvilken Forstand den efter at have været Psychologiens Opgave og Interesse peger hen netop paa Dogmatiken.
- Caput I. Angest, som Arvesyndens Forudsætning og som forklarende Arvesynden retrogradt i Retning af dens Oprindelse.
- Caput II. Angest som Arvesynden progressivt.
- Caput III. Angest som den Synds Følge, hvilken er Syndsbevidsthedens Udeblivelse.
- Caput IV. Syndens Angest eller Angest som Syndens Følge i den Enkelte.
- Caput V Angest som frelsende ved Troen.
Alle forekomster
↩ Saaledes forstaaet er Øieblikket ikke egentlig Tidens Atom, men Evighedens Atom. Det er Evighedens første Reflex i Tiden, dens første Forsøg paa ligesom at standse Tiden. Derfor forstod Græciteten ikke Øieblikket, thi om den end fattede Evighedens Atom, saa fattede den ikke, at den var Øieblikket, bestemte den ikke forlænds, men baglænds, fordi Evighedens Atom væsentligen var for Græciteten Evigheden, og saaledes hverken Tid eller Evighed kom til sin sande Ret.