Indhold
-
Begrebet Angest
- Distinctionens Tid er forbi, S...
- Afdøde Professor Poul Martin M...
- Forord
- Indledning I hvilken Forstand Overveielsens Gjenstand er en Opgave for Psychologiens Interesse, og i hvilken Forstand den efter at have været Psychologiens Opgave og Interesse peger hen netop paa Dogmatiken.
- Caput I. Angest, som Arvesyndens Forudsætning og som forklarende Arvesynden retrogradt i Retning af dens Oprindelse.
- Caput II. Angest som Arvesynden progressivt.
- Caput III. Angest som den Synds Følge, hvilken er Syndsbevidsthedens Udeblivelse.
- Caput IV. Syndens Angest eller Angest som Syndens Følge i den Enkelte.
- Caput V Angest som frelsende ved Troen.
Alle forekomster
↩ Det Eneste, der i Sandhed formaaer at afvæbne Angerens Sophisme er Tro, Mod til at troe, at Tilstanden selv er en ny Synd, Mod til at forsage Angesten uden Angest, hvilket kun Troen formaaer, uden at den dog derfor tilintetgjør Angesten, men bestandig selv evig ung vikler sig ud af Angestens Dødsøieblik. Dette formaaer kun Troen; thi kun i Troen er Synthesen evigt og hvert Øieblik mulig.