Indhold
-
Begrebet Angest
- Distinctionens Tid er forbi, S...
- Afdøde Professor Poul Martin M...
- Forord
- Indledning I hvilken Forstand Overveielsens Gjenstand er en Opgave for Psychologiens Interesse, og i hvilken Forstand den efter at have været Psychologiens Opgave og Interesse peger hen netop paa Dogmatiken.
- Caput I. Angest, som Arvesyndens Forudsætning og som forklarende Arvesynden retrogradt i Retning af dens Oprindelse.
- Caput II. Angest som Arvesynden progressivt.
- Caput III. Angest som den Synds Følge, hvilken er Syndsbevidsthedens Udeblivelse.
- Caput IV. Syndens Angest eller Angest som Syndens Følge i den Enkelte.
- Caput V Angest som frelsende ved Troen.
Alle forekomster
↩ Men for at et Individ saaledes absolut og uendeligt skal dannes ved Muligheden, maa han være redelig mod Muligheden og have Troen. Ved Troen forstaaer jeg her, hvad Hegel etsteds paa sin Viis særdeles rigtigt kalder den, den indre Vished, der tager Uendeligheden forud Naar Mulighedens Opdagelser redeligen forvaltes, da vil Muligheden opdage alle Endeligheder, men idealisere dem i Uendelighedens Skikkelse, i Angesten overvælde Individet, indtil han atter beseirer dem i Troens Anticipation.