↩ Vigilius ønsker at pege på den virkelighed, der ligger uden for hans videnskabelige undersøgelses område, syndens virkelighed, læserens konkrete virkelighed, som det væsentlige. Bogen ønsker i det hele taget at pege væk fra »Abstraktionens Spøg« (134), mod livets konkrete alvor. I åndelig forstand er Begrebet Angest en kriminalroman, der udpeger sin læser som den skyldige, jf 37: »Consequentsens Solstik [...] sigter lige paa Eens Isse.« Den syndens virkelighed, som enhver kun kan forstå ved at mærke, »at den brænder i Haanden paa ham« (49), er dermed samtidig uforståelig for videnskaben. Om en psykologi, der forsøger at gøre synden til genstand for direkte videnskabelig behandling, hedder det: »i sin Angest aftegner den Synden, medens den ængstes og ængstes for den Tegning, den selv frembringer« (18).