Kierkegaard, Søren Uddrag fra Begrebet Angest

I nyere tid, hvor det ikke har været så moderne at lide af syndsbevidsthed, men til gengæld mere af angst, er en hel del læsere blevet skuffede over, at den berømte bog Begrebet Angest, på én gang forløber for og hovedværk inden for eksistentialisme og psykoanalyse, har vist sig at handle så forholdsvis lidt om angst og så forholdsvis meget om synd Dette skyldes, at Vigilius egentlig kun interesserer sig for angsten som drivkraft: negativt som den psykologiske forudsætning, der gør synden mulig, men som ikke kan forklare, hvordan den bliver 154 virkelig - og positivt som den åndelige uro, i hvis gådefulde, navnløse, på én gang skræmmende og dragende skikkelse en ikke realiseret åndelig udvikling og i sidste instans: en ikke realiseret tro på Gud, hjemsøger mennesket med et krav om forandring.