Kierkegaard, Søren Uddrag fra Begrebet Angest

Allerede i sit motto markerer Begrebet Angest, at det er afgørende at skelne mellem, hvad man forstår, og hvad man ikke forstår. Således gør bogen overalt opmærksom på modsætninger eller modsigelser, der er uovervindelige for forståelsen eller forstanden. Og i den forbindelse kritiseres de bestræbelser på at overvinde modsigelser og finde universelle enhedsprincipper, på at »forklare Alt« (22), der karakteriserer den spekulative filosofi hos den tyske filosof G.W.F. Hegel og hans elever, og de hermed parallelle strømninger i romantisk filosofi og digtning.