Kierkegaard, Søren Uddrag fra Begrebet Angest

At mennesket bliver ånd ved, at det, gennem oplevelsen af synden, oplever »hiin uhyre Modsigelse« i sig selv mellem dyret og englen det betyder samtidig, at det har bevæget sig ud over den græske idealismes eros-tanke, hvor skønheden skjuler modsigelsen, idet den tilsyneladende forsoner den (jf note til s. 61). Oplevelsen af jordisk skønhed ses her som et lykkeligt vidnesbyrd om en anden og højere skønhed, og der er fra denne synsvinkel gode grunde til at opleve det erotiske som noget smukt.