Kierkegaard, Søren Uddrag fra Begrebet Angest

Her ses angsten som et vidnesbyrd om det ufuldkomne i uskyldighedstilstanden. Angsten er et udtryk for en urealiseret åndelig udvikling, som navnløs og uindbudt »banker på« ved gennem den tilsyneladende idyl som næsten umærkelige vindpust at sende vage bølger af 164 anende uro, der dunkelt og drømmeagtigt kræver opbrud og forandring. Angsten er i Begrebet Angest ikke bare et varsel om kommende krise, konflikt og fald, men angsten er i sidste instans også »danncnde« (141), hvis den forstås rigtigt Angsten er »et Udtryk for den menneskelige Naturs Fuldkommenhed« (68). Selv om det så at sige er angstens natur at bryde ned, at ødelægge, så er dens værk potentielt konstruktivt, idet den kan bruges til at nedbryde det ufuldkomne og dermed føre mennesket frem mod den fuldkommenhed, hvor der ikke længere er plads til nogen angst, fordi der ikke længere »mangler noget«: »Angesten bliver ham en tjenende Aand, der mod dens Villie forer ham, hvorhen han vil« (144).