↩ I den opbyggelige tale fremstilles som nævnt tilstanden for syndefaldet entydigt positivt, som fuldkommenhed: »hvis Forbudet ikke var blevet overtraadt, da skulde Alt forblevet som det var, saa saare godt, [...] Himlen var paa Jorden, og Alt var opfyldt. [...] da skulde Guds Billede være præget paa Alt i en Herligheds Afglands, der dyssede Alt i Fuldkommenhedens Fortryllelse« (SV IV 26). Om den meningsløse ødelæggelse af det, som Begrebet Angest ironisk kalder »den hele Herlighed« (35), hedder det i talen: »Da brød Mennesket Freden ved at plukke Kundskabens forbudne Frugt, han foer vild og ved Kundskaben foer han atter vild; thi Slangen bedrog jo Eva (1. Moseb. 3, 13), og saaledes kom ved et Bedrag Kundskaben som et Bedrag ind i Verden« (SV IV 26).