Kierkegaard, Søren Uddrag fra Begrebet Angest

Angsten er et »Hexebrev« (145): den kan antage enhver skikkelse efter behov og rummer i sig uendelige kombinationsmuligheder. Den bliver af S.K. forbundet med det græske orakel, der beredvilligt leverede svar på menneskers ængstelige spørgsmål til fremtiden. Men disse svar var uudgrundelige i deres tvetydighed, pegede i flere retninger på én gang. Angsten fik mennesker til at konsultere oraklet, selv om de godt vidste, at dettes svar kun ville vække ny angst (jf. 90). Angsten forbindes også i almindelighed med troen på skæbnen, som S.K. forbinder med endeligheden og derfor opfatter som lunefuldt tvetydig: »Endeligheden forklarer bestandig kun stykkeviis, aldrig totalt« (146). Men angsten kan samtidig lære mennesket at gennemskue skæbnen, endeligheden og den dermed forbundne klogskab, der mener at kunne »regne den ud«, som upålidelige; angsten kan lære mennesket at »tabe Troen paa Lotteriet« (145) på en sandere måde end ved, »at han bestandig taber i Spillet« (smst.) (hvorved han aldrig helt taber troen); - angsten kan ved at pege på uendeligheden føre mennesket frem mod den sande tro, »idet den fortærer alle Endeligheder, opdager alle deres Skuffelser [dvs. illusioner, bedrag]« (141). Den umiddelbart rystende erfaring, som angsten giver mennesket, »at han absolut Intet kan fordre af Livet, og at det Forfærdelige, Fortabelse, Tilintetgjørelse boer Dør om Dør med ethvert Menneske« (142) -den erfaring kan i sidste instans føre frem til troen. Angsten er frigørende derved, at den kan fratage mennesket respekten og frygten for de relativt små ulykker ved at pege på de større: »Frygte Skjebnen i udvortes Forstand, dens Omskiftelser, dens Nederlag kan en saadan Individualitet ikke; thi Angesten i ham har allerede selv dannet Skjebnen og frataget ham absolut Alt, hvad nogen Skjebne kan fratage« (145).