↩ Angstens forbundethed med det mulige gør den overlegen i forhold til enhver menneskelig virkelighed, den har »Mulighedens 166 Almagt« (146). At angsten er forbundet med det mulige, er for S.K. ensbetydende med, at den er forbundet med uendeligheden, som kan overtrumfe enhver menneskelig endelighed: »Angesten gjør kort Proces, den sætter øieblikkelig Uendelighedens, Kategoriens Trumf i, og den kan Individualiteten ikke stikke« (145). Angstens fleksibilitet og dens forbundethed med uendeligheden gør, at intet er for småt for den, når den ønsker at finde fodfæste, for den kan ved hjælp af muligheden og uendeligheden få en »Ubetydelighed« (146) til at antage uhyre og skæbnesvangre dimensioner: angsten kan gøre en »Ubetydelighed mærkelig [dvs. bemærkelsesværdig, væsentlig] som Flækken Marengo blev det i Europas Historie, fordi her stod det store Slag ved Marengo« (146).