↩ I forhold til sin egen tid peger S.K. tilbage mod en efter hans opfattelse på én gang sandere og farligere tid, hvor afstanden mellem mennesket og Gud forekom meget større, og hvor menneskets tillid til sig selv derfor var tilsvarende mindre. Det er således karakteristisk, at S.K. i et citat ovenfor bruger billeder, hvor den dengang helt nye jernbane er udtryk for en moderne menneskelig selvsikkerhed, der står i modsætning til tidligere og mere usikre tider, hvor mennesker var truet af bl.a. røveroverfald I en anden forstand mener S.K. så, at den, der lever i hans egen tid, netop kan sammenlignes med den mand, der drog til Jeriko og »faldt mellem Røvere« (146). Med Begrebet Angest vil S.K. vise, at hvad enten mennesker er bevidste om det eller ej, så må deres indre usikkerhed og angst nødvendigvis være lige så stor, som den altid har været S.K. mener altså, at den moderne selvsikkerhed er en illusion - præcis ligesom han mener at kunne afsløre, at et moderne »Vidunder« (16) som Hegels logik, hvori alle modsætninger og konflikter synes at blive overvundet, og som »fik Verden til at studse over den store Tanke« (76) - at dette vidunder bygger på et simpelt bedrag, fordi den altomfattende logik må skjule, at de bevægelsesprincipper, der driver hele værket, er uforklarede, mystiske, og altså ikke omfattet af logikken - således at dette »åndelige jernbanetog« faktisk ikke kan køre ved egen kraft, men må trækkes af »formummede, mistænkelige, hemmelige Agenter« (76), eller af »eventyrlige Nisser og Kobolder« (16).