Kierkegaard, Søren Uddrag fra Begrebet Angest

Uskyldighed er Uvidenhed Som det er fremgået, er S K uenig med Hegel i, at uskyldigheden bliver ophævet af sig selv, med logisk nødvendighed Derimod er han enig med H i at bestemme uskyldighed som uvidenhed (om godt og ondt), jf. Werke, XI, s 269 »Der Zustand der Unschuld ist, wo für den Menschen nichts Gutes und nichts Boses ist, es ist der Zustand des Thiers, der Bewusstlosigkeit, wo der Mensch nicht vom Guten und auch mcht vom Bosen weiss, wo das, was er will, mcht be-stimmt ist als das eine oder andere: dcnn wenn er mcht vom Bosen weiss, weiss er auch mcht vom Guten.« (Uskyldens tilstand er dér, hvor der for mennesket ikke er noget godt eller noget ondt, det er dyrets, bevidstløshedens, tilstand, hvor mennesket ikke ved noget om det gode og heller ikke noget om det onde, hvor det, som han vil, ikke er bestemt som det ene eller andet: thi hvis han ikke ved noget om det onde, ved han heller ikke noget om det gode.) Selv om S K mener, at uskyldigheden kun kan forlades ved et spring, opererer han samtidig, som det vil fremgå, med en forestilling om, at ånden i mennesket driver det frem mod bevidsthed. Og hen er han enig med H.,jf H-citatet ovenfor om åndens væsen i forbindelse med syndefaldet. Tilsvarende kritiserer H., som S,K., forestillingerne om tilstanden for syndefaldet som en tilstand af fuldkommenhed: »Was die letzte Bestimmung ist, wird hier als primitivcr Zustand vorgestcllt, - die Harmonie des Menschen mit dem Guten. Das ist das Mangelhafte in dieser bildhchen Vorstellung, dass diese Einheit als unmittelbar seyender Zustand dargestellt wird« (Werke, XII, s. 74 Det, der er den sidste bestemmelse, bliver her fremstillet som primitiv tilstand, - menneskets harmoni med det gode Det er det ufuldkomne i denne billedlige fremstilling, at denne enhed bliver fremstillet som umiddelbart værende tilstand.) - naar man udenjra ... Selv om uvidenheden udenjra (dvs. for en vidende betragtning) kun kan bestemmes el. defineres i forhold til sin logiske modsætning, viden, så ligger der ifølge S K. ikke i dette, at uvidenheden automatisk el af sig selv cl. med logisk nødvendighed må blive til viden - og enhver Mund...: Rom 3,19. -fadt i Elendighed...; jf Sl. 51,7.