Kierkegaard, Søren Uddrag fra Begrebet Angest

Procreationen: forplantningen. - Græciteten: Den græske syntese, hvor skønheden råder, og ånden er udelukket, bliver senere defineret som »det Erotiske« (65), der »ikke tør forstaae« den »uhyre Modsigelse« mellem den udødelige ånd og det seksuelle, men forstår »denne Modsigelse i Skjønheden; thi Skjønheden er netop Eenheden af det Sjelelige og det Legemlige.« Eros er et grundbegreb hos Platon (jf. note til s. 23), et udtryk for sjælens inderste drivkraft: gennem oplevelsen af jordisk skønhed enndrer mennesket den højeste sandhed, det absolutte, ideerne Jf note til s. 19 om den græske definition af dyd, der forener det gode med det skønne. Det udsagn hos S.K., at skønhedens herredømme udelukker ånden, er samtidig et opgør med grundsynspunktet i Hegels æstetik, der sætter lighedstegn mellem skønheden og ånden.