↩ Fatum: skæbne. Hegel definerer skæbnen i den orientalske og græske opfattelse som nødvendighed. - eo ipso. netop derved. - Paulus, 1. Kor 8,4; blev tidligere oversat: »en Afgud er Intet i Verden«. - det .,. Tragiske i Hedenskabet: Hegel taler om den begrænsning hos grækerne, »dass die Menschen ihre Entschliisse noch nicht aus sich selbst, sondern von ihren Orakeln hernehmen« (Werke, IX, s. 305; at menneskene endnu ikke tager deres beslutninger fra sig selv, men fra deres orakler). - i denne Modsigelse bryder Christendommen frem ...: Adam og det senere menneske bliver i syndefaldet skyldige ved Skjehnen, fordi det var uundgåeligt og ikke bevidst, dvs. blind skæbne, at de i »Frihedens Svimlen« måtte gribe »Endeligheden at holde sig ved« (58). Samtidig blev de derved, paradoksalt, skyldige, som havde de handlet i frihed, og hermed er frihedens virkelighed og bevidstheden om godt og ondt sat, jf s. 32 og note til s. 40. Ligesom det gælder for synden, at den først defineres ved springet ind i den, samtidig med at springet forudsætter den, således gælder det for friheden, at dens virkelighed først sættes ved springet, samtidig med at den allerede er forudsat, da mennesket ellers ikke kunne blive skyldigt ved springet, jf 103. »Synden forudsætter sig selv ligesom Friheden«.