↩
Hvor forfatterskabet behandles med større indsigt, gælder respekten
næsten udelukkende Helten. I Litterært Selskab (1956) fremhæver Jacob Paludan således Helten på bekostning af Jærnet. Mens Kidde »i »Helten« demonstrerede, at han kunne
skrive naturligt, vendte han... i sit sidste Værk, »Jærnet«, tilbage til
en forceret Impressionisme:
373 Resultatet blev en Bog saa vægttung som
dens Titel - der findes vist ikke Sidestykke til denne Blok i vor nyere
Litteratur, og var Værket blevet fuldført efter Planen, tør man vel
sige, med blottet Hoved overfor det enorme Slid, Kiddes Breve fra denne
Periode bærer Vidnesbyrd om, at vi havde faaet et rent Loch Ness-Uhyre,
som vilde have beredt Forfatteren Skuffelser og hans trofaste Inderkreds
af Læsere Vanskeligheder af nærmest uoverstigelig Art.