↩ En indgående og nærgående tolkning af Kiddes forfatterskab blev derimod givet med Villy Sørensens analyser i afhandlingen »Erindringens digter: Harald Kidde«, Digtere og dæmoner. Fortolkninger og 374 vurderinger (1959). Villy Sørensens tolkning er psykologisk anlagt, men ikke biografisk - »biografisk viden, som altid er overfladisk, er til det formål ganske overflødig.« Hermed overskrider Kidde-studiet da den biografiske dokumentation, som indtil nu har kendetegnet det - ikke mindst, fordi de hidtidige Kidde-fortolkere ofte har været forfatterens personlige bekendte.