↩
I sin tolkning fastholder Christian Koch den forståelse, at romanen
udtrykker Steffans accept af livet, idet han dog giver udlægningen en
betydningsfuld tilføjelse. »Jernets lov« kan ikke undertrykkes, men
Steffan »vil bruge den mod jernet selv, han vil være herre over den lov,
andre kun tjener, »forvandle den onde Vilje til den gode: ved at skabe
Jærn til Guld, Sang af Sorg.«« Nøgternt erkender Koch, at romanen
slutter »uafgjort«. Men at den således ikke peger i bestemte retninger,
gør den ikke mindre betydningsfuld. Just i al sin kriseramte
uafsluttethed rammer Jærnet præcist ned i den
situation, hvori den industrielle civilisation befinder sig netop
nu:
Som Jærnet står nu, er det et lige så dunkelt som fascinerende
værk. Heri antydes for første gang hos Kidde, at menneskets udadrettede
drift kan have en livsvigtig og frelsende betydning. Men hans død
overlod det til læseren selv at finde ud af hvordan. I dag, hvor
»jernets lov« har bragt industrisamfundene ud i en tvivl og
selvransagelse uden fortilfælde, er der mere grund end nogen sinde til
at beklage, at Kiddes væsentligste værk er et fragment.