↩ Den 14-årige Steffan Choräus de Bèsche bor med sine forældre på det tidligere jernbrug Morgongåfva. Familien tilhører de gamle, indvandrede vallonske slægter, der er bærende i den svenske mineindustri, og Steffan er bevidst om forskellen mellem vallonerne og Värmlands oprindelige kultur. Som i Schillers skuespil Die Braut von Messina - det drama, hvorfra romanens motto er hentet - er de herskende slægter i landet af fremmed oprindelse. Og netop Steffans hjem skiller sig yderligere ud fra omgivelserne. Hans moder kommer fra Danmark og foragtes af de øvrige kvinder i Filipstad, og hans farfader har lukket jernbruget, så det forfinede hjem nu præges af æstetiske og videnskabelige interesser.