Kidde, Harald Uddrag fra Jærnet

Hverken gennem efterladte manuskripter, refererede udsagn, gennem kompositions- og symbolanalyser af Jærnet eller på anden måde kan man altså danne sig et indtryk af planen for det samlede romanværk. Denne mangel på samlet overblik virker naturligvis tilbage på opfattelsen af det fragment, Jærnet i virkeligheden er. Med god grund slutter romanen med et spørgsmålstegn, for i mangt og meget må man lade værket stå i dets mangetydighed. Det er endog vanskeligt at tilslutte sig den forståelse, der i bogens sidste afsnit ser Steffan Choräus' valg af »Lykken og Livet, Arbejdet og Ansvaret« eller af »menneskets udadrettede drift«.15 I det mindste synes det ikke at være et lykkeligt gengældt valg. I romanens sidste linjer stødes Steffan dog ud af dansernes kreds, mens dansen fortsætter til den monotone rytme, moraklokkens rytme: »I Dag som i Går«, der indeslutter romanen. Men også opfattelsen af selve denne »udadrettede drift« forbliver jo 382 til det sidste mangetydig. Moraklokkens rytme hører ikke kun til danseoptoget, men også til arbejdets nedslidning og til de store hærtog, der mekanisk drager mod deres egen undergang.