Kidde, Harald Uddrag fra Jærnet

Man kunne også sige, at forskellen fra den traditionelle dannelsesforestilling består i det bevidste jegs manglende udvikling eller myndighed. Alfons Höger ser det som et borgerligt træk ved den 388 »kommunistiske ekspressionisme« - og dermed altså også ved Kidde - at »det afgørende kernepunkt i den borgerlige ideologi, homo-mensura-sætningen, dvs. menneskets autonomi, bliver ikke opgivet.«17 Imidlertid er det dog netop denne menneskets og bevidsthedens autonomi, som man i Jærnet ser gå i opløsning og erstattes af en blind økonomi og et blindt driftsliv. Som tidligere nævnt kunne det endog overvejes, om man ikke med fordel kunne opgive forestillingen om Steffan Choräus som et individ i betydningen en afgrænset psykologisk størrelse. Hvorledes skulle man næsten skildre ham i en traditionel litterær karakteristik? Forskellen mellem drøm og vågen, bevidst og ubevidst, er mere eller mindre opløst i bogens associationsstrøm. Ligeledes er hans afgrænsning mod andre personer diffus, da store partier af romanen må ses som gengivelser af andres fortællen eller fantasier. Steffan kunne da mere betragtes som et organ for sprogets selvberoende forløb - den stadige strøm af billeder, citater, drømme og forestillinger i en civilisationstilstand, hvor samfundets åndelige univers ikke længere er samlet omkring en organiserende midte.