↩ Af de oprindelige allierede mod Sverige var nu kun Rusland tilbage; men for at vinde en vedvarende fred ville det ikke være tilstrækkeligt at generobre Østersøprovinserne, slaget måtte rettes mod Moskva. Ved årsskiftet 1707/08 brød den svenske hær op fra Polen og nåede i marts frem til omegnen af Minsk; uden større svenske tab var russerne blevet fordrevet fra størstedelen af Polen. Ved Minsk blev hæren i tre måneder for at samle forråd og planlægge angrebet på Moskva. Karl XII skulle med hovedstyrken fortsætte mod øst; Adam Ludvig Lewenhaupt (1659-1719), som i 1706 var blevet guvernør i Riga, fik i maj ordre til at bryde op og med sine tropper forene sig med hovedhæren, medens den polske armé skulle angribe Rusland ad en sydligere rute. Den russiske forsvarsstrategi var at yde modstand ved naturlige hindringer for fjendens fremrykning, men i øvrigt at vige for svenskerne og undgå store slag.