↩ Selv om den svenske flåde var den russiske overlegen, var mandskabet ved krigsudbruddet plaget af sygdom på grund af mangelfuld 401 proviantering, og brist på levnedsmidler havde forhindret landhærens samling, før krigen blev erklæret. Russerne besluttede sig for et hurtigt angreb: 23. august 1741 blev Villmanstrand erobret og afbrændt, fæstningsværkerne nedbrudt og beboerne bortført til Rusland I efteråret 1741 kom den svenske hær dog op på samme styrke som den russiske, og da denne var gået i vinterkvarter, rykkede svenske tropper ind i Rusland. Peter den Stores datter Elisabeth (1709-62) tog 25. november magten ved et kup, og hun bevægede den svenske øverstbefalende til at indgå våbenhvile og trække sine styrker tilbage bag grænsen.