Kidde, Harald Uddrag fra Jærnet

I 1805 indgik Sverige i Den 3. Koalition mod Frankrig, hvis vigtigste andre medlemmer var Storbritannien, Rusland og Østrig. Planen var, at russiske, svenske og britiske styrker skulle samles i Svensk Pommern, rykke ind og befri det den britiske konge tilhørende Hannover for franske tropper og derfra falde ind i Holland Samtidigt skulle en russisk-østrigsk hær kæmpe mod Frankrig i Sydtyskland Det afgørende slag kom dog til at stå i Mähren ved Austerlitz den 2. december 1805 - »Trekejserslaget«, i hvilket Napoleon (N. Bonaparte 1769-1821, kejser 1804-15) besejrede Østrig og Rusland. Den russiske hær reddede sig ved tilbagetrækning fra Mähren, medens Østrig 404 kort efter sluttede fred Under indtryk heraf nærmede Preussen sig til Napoleon, der gav det frie hænder til at erobre Hannover. Den svenske hær søgte forgæves at hindre Preussens besættelse af Lauenburg: Slaget ved Schallsee (egl. Schaalsee), der kostede en død og otte sårede, april 1806. Preussen skiftede dog snart side, og ved diplomatisk indgriben lykkedes det Rusland og Storbritannien at få bilagt striden om Lauenburg august 1806.