Kidde, Harald Uddrag fra Jærnet

I Finland havde operationerne været afbrudt i næsten 2 måneder på grund af foråret, der fik isen til at smelte og gjorde vejene ufremkommelige. Den finske hær blev forøget, og både i militæret og befolkningen voksede forsvarsviljen. Den nyskabte brigade under oberst Johan August Sandels (1764-1831) trængte i maj nordfra frem mod St. Michel (Mikkeli), men måtte midt i juni trække sig tilbage til en stilling nord for Kuopio på grund af overlegne russiske styrkers fremstød under M. Barclay de Tolly (1761-1818). Også i det sydlige Finland var der finsk fremgang: Åland befriede 10. maj sig selv ved en af svenske flådeenheder støttet folkerejsning under ledelse af præsten Henrik Johan Gummerus (1774-1836) og lensmanden Eric Arén (1772-1859).