↩ I løbet af sommeren lykkedes det den finske hær støttet af folkets guerilla at trænge langt frem mod syd Vigtigste slag var i denne fase af krigen de finske sejre ved Lappo (Lapua) 14. juli 1808 og ved Alavo i august. Samtidigt øgedes de russiske styrker, medens flere forsøg på i september at landsætte svenske tropper i Finland stort set mislykkedes. I slutningen af august 1808 gik russerne til angreb og trængte langsomt den finske hær mod nord. Vendepunktet var kampene 31. august-2. september 1808 ved Ruona og Salmi, hvor den russiske hær under N.M. Kamenskij (1776-1811) tvang de finske tropper tilbage. Ganske vist vandt disse en smuk sejr den 13. september ved Juutas over en russisk styrke på vej mod Ny Karleby; men i det blodige slag ved Oravais (egl. Oravainen) 14. september led de mod Kamenskij et stort nederlag, der reelt afgjorde krigen.