↩ I håb om at tvinge Sverige til fred angreb Rusland i marts 1809 på tre fronter: I Norrland over land, over Kvarkens is mellem Finland og Umeå under ledelse af Barclay de Tolly, medens den russiske hovedstyrke gik over isen mod Åland; det lykkedes den svenske hær under Georg Carl von Döbeln (1758-1820) at trække sig over til Grisslehamn på fastlandet 17. marts 1809, stort set uden tab. Om sommeren kæmpedes der især i omegnen af Umeå uden at en militær afgørelse blev nået. Begge de krigsførende regeringer var dog klar over nødvendigheden af fred, der blev indgået i Fredrikshamn (Hamina) 17. september 1809: Åland, Finland og området frem til den nuværende svensk-finske grænse blev afstået til Rusland. Allerede i februar 1809 havde czar Alexander I (f. 1777, regerede 1801-25) indkaldt til finsk stændermøde i Borgå (Porvoo), der fandt sted i marts-juli. Alexander bekræftede Finlands forfatning og religion og hyldedes til gengæld af stænderne.