Kidde, Harald Uddrag fra Helten

"Men Erik, hvad er der i Vejen? nu rejser vi jo!" Ja, de rejste - hele Jorden over - - til han atter, som ung Student, en Dag trængte sig gennem Bregnekrattet og virkelig stod på denne stille Plet, han bestandig havde drømt om siden, derude i Syden, i Middelhavet, i Lilleasien eller Indien - mærkede dens svale Dunkelhed om sin Pande og Mossets Fugtighed om sit Knæ, da han lagde sig ned for at drikke af Bækken, drikke for mange Års Tørst. Og da han rejste sig, og hans Øjne gled rundt over de hvide Bøgestammer, de nikkende Dueurter og Mørket, der blånede som Ensomhedens Ånde, vidste han, at han som Barn ikke tog fejl: at her skulde hans Nervesanatorium ligge, her hvor hans Moder fødtes, her hvorhen han havde stundet hver Time på de endeløse Rejser, her i Skjul af Skovene, med Udsigt vidt ud over Fjorden, Odderne og Havet