Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Ellen derinde - det var jo hendes Pels, han stod og gemte sit Ansigt i, den Pels hun havde haft på 8 under Farten herover, den ti Timer lange Rejse over Havet med "Anne Hendrikke", da hun frøs og var søsyg og ikke vilde lade ham mærke det, men smilte og trykkede hans Hånd i sin kolde, rystende - til de omsider så Lysene skinne dér midt i Havet og nåede ind forbi Havnelygten og herop, ad de mange Trappetrin, gennem de kulsorte Brinker, som op igennem selve den iskolde Morgens Skyer, og han drog Pelsen af hende og sluttede hende inde i sin Favn - endelig, endelig i deres egne Stuer, deres Hjem . . .