Kidde, Harald Uddrag fra Helten

En gul og stille Efterårsaften låsede han Døren til Hytten, forvarede Nøglen i en Snor på sit Bryst og læssede sin Bylt på Nakken med sine Klæder og sine Bøger. Han lod alt stå urørt derinde: Sengen, hvori de Gamle døde, Hånd i Hånd; Vuggen, hvori han og Christine, som alle Slægtens Børn havde sovet, lige siden en ung Fader udskår den og snittede ved dens Hovedgærde Ordene: "Memento mori;" Træskeerne på Væggen og Lerskålen på Bordet, ja de friske Blomster om der Herrgottswinkel - at alt skulde hilse Christine fortroligt og kendt den Dag, de vendte tilbage, og han åbnede Barndommens Dør for hende.