Kidde, Harald Uddrag fra Helten

"Véd I da ikke," skreg Præsten og blev blodigrød under den mørkeblå Skægbund, "at slige Koncilier er forbudte ved Konventikelplakaten af 13. Januar 1741? Kun et lidet Tal får komme tilsammen og stedse kun under Sognepræstens Tilsyn. Jeg er Eders Sognepræst, men har I nogentid søgt min Tilladelse? Nej, nej - så lidt som Guds Hus. Men bi, bi! Min i Herren salige Forgænger, Hans Højærværdighed, Provst Stenersen, fo'er i sin Oldingesvaghed med Lempe. Men nu er det mig! Og jeg kender Eder, I Stundenleute, I den pietistiske Yngel fra Herrnhut og Marienborn og Halle, I trodsige Fornægtere af Stats- og Kirkemagt, I ecclesiolae extra ecclesiam et societatem, der endog vover at prale af Eders Guds- og Menneskespot! og jeg skal knuse jer og jeres Opsætsighed. Jeg tåler ingen af eders filadelfiske Menigheder, Eders collegia ascetica aut pietatis! I kalder Eders Menighed cruciata og besynger Eder selv som: "das Volk, das Jesu Marter treibt" - nu, I skal komme under Korsets Marter! Herren har talt og stiftet sin Kirke på Jorden, én sand Kirke, og hver ecclesiola in ecclesia er ham 82 en Vederstyggelighed, fra Døberne og de måhriske Brødre til Labadiesterne og Eder! En skal være Konge! εἷς κοίρανος ἔστω, εἷς βασιλεύς! Nu véd I det, jeg har varet jer - og vé jer, griber jeg Eder i Overtrædelse af mit Bud! Og nu dette Barn," han pegede med sin guldknappede Stok, allerede halvt drejet mod Døren, på Benedict, der stirrede forfærdet på ham, "skammer I Eder ikke, at lade dette uskyldige Væsen bo her under dette Tag, med Skørlevnere og Horkarle, at lade ham indånde denne Forpesteisens Luft og blive Vidne til -"