Kidde, Harald Uddrag fra Helten

"Ud! ὕπαγε σατανα̃!" råbte Eberhard og løftede besværgende sin tunge Hånd, "ud af dette Hus, som tjener Gud, du skabede Får af hans Stamme, du Belials og Ba-als Tjener, du Dyrker af den Kirke, der i Sandhed ej alene er kainitisk, men og' caninisk, ej ene af Kains, men af en Hunds Sæd! Ud med dig, du Offerpræst for det ødelagte Zion, du Øjenskalk og Lykketjener, du, der gør dig bred i de bløde Sæder og spyr af Guds fattige Folk, du Dåre og Forbryder, der tror at kunne tjene Staten og Gud med det samme, der færdes i Rigdommens Haller og ryster denne Hyttes Støv af dine Såler! Ve dig, du falske og utro Tjener, du løst plaprende Tunge, din Straf skal blive stor! Jeg kender dig, du er ikke Knægten, der slår den blodige Frelser og ikke Farisæeren, der dømmer ham fra sit Sæde, men du er Judas Iskariotes, der sælger ham for tredsindstyve Sølvpenge, nej, for tredsindstyve Gange tredsindstyve! Ve dig, du der kysser, idet du forråder! Din Straf skal blive størst! Og dette Barn siger du - sænk dine øjne for dets Blik! Du taler om Synderinder i dette Hus. Du kommer for sent. Kun syv er tilbage. De andre, alle de andre har dette Barn ført frem for Guds Fødders Skammel, blot ved at dvæle her, hvor dit Paulun skulde stået! Hører du: dette Barn har draget dette Hus og dets Beboere frem at stå forrest på Guds Dommens Dag, når du og dine skal" nedstyrtes ved hans højre Hånd i det Mørke, hvor der er evig Gråd og 83 Tænders Gnidsel! Hver én af disse Kvinder skal skinne som en Sol på Gud Herrens Dag, når din indre Råddenskab slår ud, og du skal stinke som en forpestet Pøl. Ud, ud! din Time er nærere, end du tror!"