Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Aldrig glemte Benedict den Scene og aldrig de Nætter efter, Måneder, ja År igennem, når Eberhard i sin bare, grove Skjorte, med vildt udrakte Arme og knoklede, sorthårede Ben lå på det iskolde Gulv og anråbte Gud om Tilgivelse, ydmygende sig til det yderste, anklagende sig for Hovmod, for Trods, for Gærningsgodhed, nedsættende sig under Forbrydernes Standpunkt, til et Væsen lavere end Kvinderne dernede ja lavere end Rigmanden, der holdt dem - til han omsider rejste sig, med tårevådt, roligt Ansigt: