Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Og derfor tav Benedict nu, tav og tvang sit Ansigt og sit Skrig, som han havde gemt sine Tårer, da de skulde forlade denne Stue. Eberhard havde jo lært ham det i hin Oprørets Vanvidsstund, i Angerens Torturnætter, i sit Suk, da han før slap Ranslen ned, i sit Ansigts Glemsel nys - at ene i Guds Vilje er der Frelse og Fred, at først når hver Egen vilje er død, holder Jesus sit Indtog i Hjærtet.