Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Og Benedict huskede, mens han, sitrende af Uvishedens Nød, sad her på Eberhards Rejsekiste med Bloddråbekransen om Krucifixet med den blege Frelser på, en Morgen for længe siden, da alle Sunde atter havde lukket sig for Eberhard i dette fremmede og fjendtlige Land, og han vækkede ham, inden han gik ud at søge 93 nyt Arbejde i Steden for det, der var blevet ham frataget for hans Boligs Skyld og hans Vækkelsesmøders, og Benedict så ham stå i det isgrå Dæmringsskær fra den tilfrosne Rude og holde den vante Bakke frem for ham. Han havde rakt efter den, varm og sulten af Søvn - og set, at der lå kun en Smule mulden Skorpe på den og kun stod et Glas Vand. Et Sekund var det luet op i ham, Skriget fra da han var ganske lille, Legemets Skrig, at det vil mættes og varmes, at Naturens Fornødenhed skal fyldes - men da hørte han en Lyd, hørte, hvor Jærnbakken rystede i Eberhards Hånd - Eberhards faste Hånd, som han aldrig havde set skælve - og han greb om Bakken, greb om den med bægge sine Hænder, at denne Skælven kunde standse.