Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Jeg vil bede Dem tænke Dem mig, Benedict Clemens Bek, i min falmede og lappede Dragt, som Madam Gundlachsen havde omsyet til mig af hendes salig Mands Frakker og Buxer, med mine halvblinde Øjne, mine 103 blege og svage Lemmer med Et stå dér midt i Skolegårdens Lys, omtumlet af de hundrede ranke, sunde og velklædte Drenge - jeg, der knap formåede at stamme deres Sprog, halvt i Skøgernes Dialekt og Slang, halvt i Eberhards tysk-danske, som han, de sidste Måneder før vi flyttede fra Pistolstræde, selv havde undervist mig i - som kunde de tusinde Skriftsprog og Bibelsteder, de hundrede Salmer og Varsler og Citater udenad, men ikke én Leg. Jeg, der kendte hvert Søm, hver Gulvflis, hver Lysskiftning i Kvisten i Pistolstræde, men ikke én Gade, ét Hus, én Vej i København, og som, selv i mine Drømme, så Menneskets verdslighedsfyldte eller himmelflyvende Hjærte, men knap havde set ét Træ, én Græsvold, ét Vand - jeg, der havde svimlet af Gru hin eneste Gang, jeg stod under åben Himmel.