Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Nu forstår jeg det: de kunde ikke tænke, at vi var Mennesker, de to Mænd i Gården og Drengene i Skolen, de så jo, at vi var fattige. Og selv i hint Øjeblik var der egentlig ikke Vrede i mit Hjærte mod dem, men grænseløs Fortvivlelse, ej alene over Eberhard deroppe, men over at sligt kunde få Lov at ske - Fortvivlelse så jeg kunde begravet mig i Snedriverne og blot bedt om altid at blive dér - hvis jeg havde turdet slippe Eberhard et Sekund med Øjnene.