Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Og den Dag, da han udfriedes, da Drengene havde kommet Krudt i hans lille Tobakspibe, hans eneste Trøst, og den gik op i Luer i hans Ansigt, og han højt skrigende tumlede baglængs ned af Katedret, og derpå, et øjeblik efter, op og, under Klassens Latterbrag, ud midt på Pladsen, hvor han pludselig, i sin Angsts og i sin Kvides Grænseløshed, ramtes af Krampe og frådende styrtede om med sønderbrudte Lemmer - da véd jeg, at han i sin hakkende Dødskamp, mellem de tililende Drenge og Lærere, endnu angst for Levebrødet til sig og sine, stammede: