Kidde, Harald Uddrag fra Helten

"Men altså," han vred Puden til rette under Kinden "- nej bliv dog, kære Jomfru Lucie! - Jeg rejste mig og så mig om i den grå Morgen og syntes, det var første Gang, jeg så den. Jeg gøs og skjulte mit Ansigt ind ved Eberhards kolde Hånd og bad blot, at jeg måtte gemmes i Jorden hos ham. Livet syntes mig så tungt og så koldt som Morgenlyset selv, så fremmed og uforståeligt som de hæse Sælgerråb, der løftede sig derude - som den fjærne Tuden fra Vægterne på Blegdammene. Jeg var anderledes end det og dets Børn, jeg var ensom som Josef på Bunden af sin Brønd, og jeg vilde ikke sælges til de Fremmede - jeg forlangte kun, at Låget skulde skjule mig, at det Liv og de Røster, jeg ikke havde begæret, skulde tages fra mig, at jeg måtte sove og dø.