Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Jeg forstod det: jeg existerede endnu mindre end de andre i Adams Tanker, jeg som end mindre end de bar nogen Marschalstav i mit Tornyster. Og jeg vidste bedre end nogen, at han havde Ret: at jeg, "Guds Kårne", var hans ringeste Kar. Men jeg forlangte også kun det samme som de andre: at beundre ham, ja at beundre ham end dybere: Hans skarpe, rene Ansigt dér øverst oppe ved Duxepladsen, hans store, bølgende lyse Hår, hans spotske Smil, hans Silkehalstørklæde, hans hvide Hænder og fribårne Holdning og Gang. Hans Evne, som kunde alt i en Leg, hans Vilje, som stilede mod det Højeste som mod det eneste Mål, hans Foragt, der altid var velvillig som Herrens mod Slaven.