Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Og havde jeg Skoletimerne igennem stirret på ham, fuld af ængstelig Undren: hvor kunde Lektierne og hvor kunde Verden, d. v. s. Lærerne og Kammeraterne, ja Livet ude bag disse Mure nemmes så selvfølgeligt let? - da sad jeg Resten af Dagen, med mine Pensa i vor Vindueskarm, medens Eberhard forrettede sit Arbejde nede i Skolen eller grundede over sine Postiller, og stirrede, så ofte jeg kom til et særligt vanskeligt Sted i den latinske eller hebraiske Text, eller jeg udmattet hvilte, ned i den store, blåligt mørke eller løvgrøntbrusende Park mod det Colbjørnsen'ske Hus' grå og faste Klippegavl.