Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Pludselig rørte Augustinus ved mig. Jeg så op i hans fregnede, rødhårede Ansigt og tænkte: "Men han, er han ikke som du, uægte, fattig og grim?" Men jeg huskede, hvor listigt han havde smøget sig ind mellem 146 de andre, at de havde givet ham Hånden og talt til ham, omend de hurtigt havde vendt sig fra ham for at lytte til Adams Røst. Jeg huskede hans Handelstalent, hvorledes han alt i Skoletiden erhvervede sig små Summer ved Byttehandel og små Tjenester - ja Tjenester overfor de ældre, jeg ikke vil nævne. Jeg huskede, at han havde sneget sig hen til mig bag Eberhards Kiste, fordi han havde fået Nys om hin Strømpe med Guldmønterne, og at han flygtede, da det fornemme Ligfølges mange Fakler faldt over Adams Ansigt. Jeg så jo hans indsmigrende og beskyttende Blik på mig og erfoer, hvorfor han nu søgte mig.