Kidde, Harald Uddrag fra Helten

Ja selv, da han endelig en Gang hentede mig op, og jeg gennem et skiddent og stinkende Køkken med nedfaldende Loft blev ført ind i et sort og nøgent Kammer, kun med en uredt Seng, en Bordklap ved den skurvede Vindueskarm, en Stol og en rusten Kakkelovn 147 med hængende Låge, og han ivrigt anbefalede mig det: det var det bedste og billigste, han havde set - ja, selv da jeg fangede det Øjenblink, han vexlede med Værtinden, en uformelig, fedtskinnende Kone med opknappet Bomuldsbluse og tjavset Hår, med opsvulmet, rød Næse og Slæbere på Benene - selv da var jeg fuld af Tak, fordi jeg havde vundet mig en Ven, og sønderknust af Anger over, hvad ondt jeg havde tænkt om ham, så sønderknust, at jeg, da Madammen havde slæbt sine Tøfler af Sted efter sig over Køkkengulvet, og vi var blevet ene, med Tårer i Øjnene stammende bekendte min Mistanke til ham på Eberhards Begravelsesdag og i "Studenterforeningen" og tiggede om hans Tilgivelse.